Synlig læring og progression

Synlig læring og progression

Synlig læring og progression

Synlig læring og progression

Med denne fortælling indledte de fire samarbejdende kommuner ansøgningen til A.P. Møller Fonden, der beskrev, hvordan alle børn skulle lære at lære mere.

Fortællingen beskriver en hverdag i skolen, der kalder på nye tilgange til undervisning og læring, og som fordrer, at både ledelse, medarbejdere og elever både får og indgår i nye roller i skolens daglige virke for at bringe den enkelte elevs læring i centrum.

Hans er 9 år og går på en dansk folkeskole. Han er fordybet i sit arbejde med at forstå, hvordan menneskene overlevede under de barske forhold i den tidlige stenalder. Han blev nysgerrig omkring emnet sammen med sine kammerater Erik og Anne, da de var ved at øve sig på at stille forundringsspørgsmål og opstille hypoteser.

Det er nemlig to af de læringskompetencer, de har trænet den sidste tid. Hvordan stiller man gode ”hvorfor-spørgsmål”, og hvordan formulerer man gode hypoteser om mulige forklaringer på det, man er nysgerrig omkring.

Derfor kom de tre venner til at tænke på det, de lige havde læst i dansk, om hvordan de første danskere fulgte deres byttedyr nordpå, mens isen langsomt trak sig tilbage.

- Hold op! Det har været koldt, hvordan kunne de overhovedet overleve, når de ikke havde vinterstøvler eller brændeovn, sagde Hans til de andre.

- Måske havde de tykke pelsfrakker ligesom min mor, sagde Anne.

- Ja! Det har nok noget med tøjet at gøre, sagde Erik.

De tre satte sig for at undersøge sagen nærmere. De vidste godt, hvordan de skulle gribe opgaven an, for de havde allerede tilegnet sig en læringsmodel, der guidede dem gennem processen trin for trin. Modellen kunne i øvrigt også ses flere steder på opslagstavlerne i det store læringsrum, de arbejdede i sammen med omkring 100 andre børn. Illustrationerne hjalp dem med at se, hvor de var i processen.

Sammen med læreren havde de fundet ud af, hvilke læringsmål de gerne ville arbejde frem mod i projektet – for det var ikke kun et historieprojekt!

Erik havde stadig brug for at arbejde med sin læsning, så han ville arbejde med at komme fra gult niveau i 3. klasse til grønt. Hans var allerede god til at skrive, så han kunne blive endnu bedre til at bruge mere abstrakte ord i sine tekster, og Anne, som var meget genert, skulle arbejde med at formidle deres opgave til de andre børn via deres iPads.

Nogle gange i forløbet gik børnene i stå og syntes, at de havde svært ved at komme videre. Men det var de vant til:

- Nu er vi i den sorte gryde! sagde de.

At være i den sorte gryde betyder, at man er i gang med en læringsproces. Det man tror man ved mødes med noget nyt, der ikke helt passer, og man er nødt til at ændre på sin viden eller sin forståelse, sine færdigheder eller sine kompetencer.

Børnene vidste godt, at der nede i bunden af gryden var en fase, hvor man kunne blive usikker eller ligefrem frustreret, og de vidste også, hvor vigtigt det var at blive der, ikke give op eller finde på noget bare for at komme videre, for dèr var man tæt på at lære noget nyt.

Undervejs i arbejdet kom en af de voksne af og til hen og arbejdede med dem. Her var fokus mest på den enkelte elevs læringsmål i forløbet. Erik læste lidt sammen med læreren, Hans fik feedback på noget af det, han havde skrevet og Anne viste sine foreløbige ideer til en præsentation på iPaden og fik feedback fra læreren ud fra målkriterier, de havde formuleret, om hvad en god præsentation ville være på et projekt som deres.

Da de var færdige med projektet, lavede de tre elever og deres lærer en evaluering på deres fælles og individuelle læringsmål, som eleverne markerede inde i deres digitale log-bog. De lagde også de dele af deres opgave, som de syntes bedst illustrerede deres læreproces i deres digitale portfolio.

De vidste godt, hvor vigtigt det var at kunne se, hvor meget og hvordan man havde lært. Og desuden skulle de bruge resultater og produkter til præsentation for deres forældre ved næste læringssamtale med elev, forældre og lærere/pædagoger.

Denne lille historie om Hans, Erik og Anne illustrerer dele af den virkelighed, som de fire kommuner Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal har som vision for fremtidens skoler i vores kommuner og forhåbentlig også for så mange børn som muligt i det hele taget.

For det er en vision, der bygger på en viden om, hvad der skaber læring for alle børn, uafhængigt af baggrund eller grundlæggende forudsætninger.