Synlig læring motiverer eleverne

Synlig læring motiverer eleverne

Synlig læring motiverer eleverne

Synlig læring motiverer eleverne

Synlig læring motiverer eleverne til at arbejde hen mod deres mål. På Skovshoved Skole i Gentofte Kommune oplever lærer Simon Zurbrügg, at blandt andet før/efter test og tydelige læringsmål giver eleverne lyst til at arbejde koncentreret med opgaverne.

 

Før/efter test

Når Simon Zurbrügg introducerer noget nyt i sin 6. klasse, starter han forløbet med at give eleverne en test, der indeholder opgaver om det, de skal lære. Eleverne løser testen så godt, de kan, og retter den med det samme, så de kan se, hvor meget de ved om emnet på forhånd.

- Efter at have arbejdet med emnet i en periode, afsluttes forløbet med samme test igen, og den giver et klart billede af elevernes progression, siger Simon Zurbrügg og fortsætter:

- Det motiverer børnene at vide, hvad de præcis skal gøre for at blive bedre, de VIL bare kunne det, inden eftertesten kommer, siger Simon Zurbrügg, som gør meget ud af at holde fokus på elevernes progression, og mindre på, om de ligger i toppen eller bunden.

I videoklippet fortæller Simon Zurbrügg samt Barbara og Lasse fra 6.A om at arbejde med før/efter test.

 

 

 Tydelige læringsmål

Simon Zurbrügg kan se en stor forskel i elevernes motivation, alt efter om han præsenterer dem for dagens læringsmål i undervisningen eller ej.

- De seneste par uger har jeg ikke præsenteret dem for målene, og de har virket ret demotiverede og forvirrede over, hvad de egentlig skulle og hvorfor, siger Simon Zurbrügg og fortsætter:

- I dag startede og sluttede jeg timen med at snakke om læringsmål, og de har virkelig arbejdet koncentreret.

 

Vurderer egen progression

Dialog med eleverne om, hvordan de skal løse opgaver, lave lektier og gøre sig umage spiller også en stor rolle for motivationen.

- Jeg taler med dem om, at de skal gøre det for deres EGEN skyld, ikke for min, siger Simon Zurbrügg, som gør meget ud af at lære sine elever at vurdere deres egen progression og reflektere over læringsmål, hvor langt de er nået, og hvad deres næste skridt er.

 

Dagens læringsmål gennemgås
Motiverede elever
6.A koncentrerer sig om matematikopgaverne
Simon Zurbrügg underviser
6.A på Skovshoved Skole i Gentofte
Dagens læringsmål i matematik
Eleverne støtter og hjælper hinanden
Simon Zurbrügg vender dagens opgaver med eleverne